søndag den 18. september 2016

RODFRUGT TÆRTE

Jeg elsker tærter, af den simple grund, at de kan varierer så utrolig meget. Stort set alt kan smides i en tærte. Kig i køleskabet...er der noget der trænger til at blive brugt? En god og lækker måde at få ryddet op i køleskabet på :-)

Jeg må desværre gå til bekendelse....jeg har snydt denne gang, og skammer mig. Men tiden var knap og det skulle gå lidt hurtigt. Så jeg har købt en færdig tærtedej :-( De er nu egentlig ok når det pludselig udarter sig til en gang panikmad.

Men resten af tærten er dog lavet af intet mindre end mig selv :-)

Svarer til 1 tærte:

1 færdig tærtedej :-/
ca 1 kg blandede rodfrugter ( Her har jeg brugt sweet potato, gulerødder, kartofler og rødbeder)
6 æg
1½ dl creme fraiche 38%
salt og peber

Sæt ovnen på 200 grader.
Skræl rodfrugterne og skær dem i tynde skiver, evt med et mandolinjern.
Smør tærtefadet med fedtstof og tryk tærtedejen godt på plads i tærtefadet.
Fordel rodfrugterne i fadet.
Pisk cremefraiche, æg, salt og peber.
Fordel æggemassen over rodfrugterne.
Bages på nederste rille i ovnen ca 30 min.

Serveres med salat og flutes :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar