tirsdag den 20. september 2016

LØGTÆRTE MED SERRANO SKINKE

Lige nu smider jeg om mig med opskrifter...og nej, så mange måltider får vi ikke om dagen :-) Jeg er simpelthen bare bagud med at få dem smidt på bloggen.
Som før nævnt, så elsker jeg virkelig madtærter, fordi de kan varierer så meget, og der er jo ingen grænser for hvad man kan putte i.
Det her er en relativ nem tærte at lave, og så er den dejlig mættende :-)

Giver 1 tærte:

Dej:
175 gr hvedemel
75 gr grahamsmel
150 gr smør
½ tsk salt
1 æggeblomme
evt lidt vand

Fyld:
6 løg
olivenolie
1 spsk frisk timianblade
2 spsk hvidvinseddike
6 æg
1½ dl creme fraiche
1 tsk salt
friskkværnet peber
200 gr serrano skinke

Dej:
Smuldr smør i melet.
Tilsæt salt og saml dejen med æggeblommen og evt lidt vand.
Stil dejen på køl ½ time.
Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg i en smurt tærteform.

Fyld:
Skær løg i tynde skiver og svits dem i olie ved middel varme.
Tilsæt timian og eddike.
Kog til væden er fordampet.
Pisk æg og creme fraiche sammen og krydr med salt og peber.
Fordel løgene i tætreformen og hæld æggemassen over.
Fordel serrano i tærten og træk det let ned i æggemassen.
Bag tærten på den nederste rille i ovnen ved 200 grader i ca 30 min.

Serveres evt med salat eller grøntsags stave :-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar