COOKIES MED TRANEBÆR OG HVID CHOKOLADE
Nøøøj, de her cookies er virkelig super lækre. Jeg har en svaghed for tranebær, så jeg tøver slet ikke med at gi' portionen en smule mere :-) De er sprøde, lækre og så er harmonien mellem tranebær og hvid chokolade bare helt fantastisk.
140 gr tranebær, 100 gr sukker, 90 gr blødt smør, 1 æg, 1/4 dl mælk, ½ tsk bagepulver, 140 gr mel, ½ tsk vanillesukker, 1 knivspids salt, 100 gr grofthakket hvid chokolade.
Rør smør og sukker godt i røremaskinen. Tilsæt æg og mælk. Tilsæt vanillesukker, mel, bagepulver og salt.
Vend til sidst tranebær og hakket chokolade i.
Fordel dejen i små klatter på den bageplade med bagepapir med en teske. dejen glider slev ud under bagning.
Bag dem ved 190 grader i 13-15 min, til de virker sprøde og gyldne
Lad dem afkøle :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar