ROULADE MED CHOKOLADE OG KIRSEBÆR
Vi skal have gæster i eftermiddag, og så skal vi selvfølgelig ha' en kage til kaffen.
Der er mange der ikke tør begive sig ud i en roulade, fordi rygtet siger, at det er svært eller at den flækker.
Men hvis man bare sørger for at lægge et fugtigt viskestykke over kagen når den kommer ud af ovnen, så er den faktisk meget medgørlig :-)
Du skal bruge:
1 bakke kirsebær
3 æg
200 gr sukker
120 gr mel
2 tsk bagepulver
2 tsk vanillesukker
1/4 l fløde
75-100 gr mørk chokolade
Skyl og udsten kirsebær.
Pisk æg skummende. Tilsæt sukker og pisk indtil sukkeret er opløst.
Sigt mel, bagepulver og vanillesukker i æggemassen og vend forsigtigt rundt med en dejskraber indtil det er en ensartet masse.
Varm ovnen op til 250 grader.
Fordel dejen på en plade med bagepapir. Det kan være en fordel at sprøjte eller pensle fedtstof på bagepapiret.
Bag den midt i ovnen 6-7 min. Men hold øje med kagen.....den kan let brænde på.
Efter den er færdigbagt, ryk bagepapir og kage ud på bordet. Læg et fugtigt viskestykke over kagen, så den er helt dækket.
Smelt chokoladen over vandbad. Pisk fløden til skum. Vend det smeltede chokolade i flødeskummet med en dejskraber. Fordel chokolade/fløden ovenpå rouladedejen. Fordel kirsebærrene derpå.
Rul dejen sammen ved hjælp at bagepapiret, som du egentlig bare trækker over og kagen følger med, indtil du har en færdig rullet roulade.
Pynt evt med toppe af chokolade flødeskummet og kirsebær, eller med hvad du eller har lyst til.
Kirsebær kan med fordel skiftes ud med jordbær, blåbær, hindbær eller andre bær og frugt
MUMS �� synd hvis man tror roulader er svære. Det er nemt og hurtigt og kan varieres i det uendelige. Tror jeg prøver din næste gang der skal bages roulade��
SvarSlet