GULERODSKAGE MED CREME CHEESE
Igår fyldte min farmor 91 år. Der var ikke inviteret til fødselsdag, da det meste af familien er ude at rejse.
Jeg synes ikke farmor og farfar skulle sidde alene uden gæster, så jeg "smed " lige en kage sammen og kørte derop til kaffe tid :-)
Både farmor og farfar blev meget rørte over både besøg men også over kagen.
Den er dekoreret i bedste farmors stil :-)
Kagen er en let krydret og utrolig svampet gulerodskage. Og cremen er blød og lækker med smag af Philadelphia smøreost og masser af vanille.
Til en sprinform på ca 25 cm, skal du bruge:
3 æg
250 gr sukker
1½ dl rapsolie
200 gr mel
1/4 tsk salt
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
1 tsk revet muskatnød
300 gr revet gulerod
(er man til rosiner og nødder i kager, så kan man tilsætte 125 gr rosiner og 75 gr hakket valnøddekerner. Der kan dog undlades i opskriften)
Creme Cheese:
100 gr smør
75 gr Philadelphia smøreost
korn af 1 stang vanille
100-120 gr flormelis
Pisk æg og sukker tykt og luftigt.
Pisk mens olie hældes i.
Bland alle de tørre ingredienser og vend dem i dejen sammen med revet gulerod.
Hæld dejen i en smurt form og bag midt i ovnen ved 180 grader i ca 40 min.
Lad dejen afkøle.
Pisk smør og ost sammen med vanillekorn.
Pisk flormelis deri til en ensartet creme.
Fordel cremen på kagen når den er afkølet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar