mandag den 30. november 2015

JULE-DONUTS

Kaneldonuts

Julegaverne er så småt købt, huset er pyntet op og nu er julen endelig kommet på bloggen. Jeg har millioner af ideer her til jul, men hvor skal man starte? Tiden skal også være til det. Plus vi skal jo heller ikke fylde os med en masse søde sager hele julemåneden.... :-) 
Jeg fik en ustyrlig trang til donuts. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ud i køkkenet for at eksperimentere. Og så skal der "selvfølgelig" laves to slags, i tilfælde af at den ene slags ikke blev vellykket :-)
Men begge slags er faktisk blevet helt vildt lækre :-)
Jeg brugte min grundopskrift og derefter tilsat, hvad jeg lige havde, som mindede om jul
Jeg bagte dem i min Donut Maker, som mest af alt minder om et vaffeljern.

GRUNOPSKRIFT:
4 dl mel 
1 dl sukker
lidt salt
2 tsk bagepulver
1 dl mælk
2 sammenpiskede æg
1 spsk smeltet smør

Bland det tørre og pisk det med mælk, æg og smør.

I mine kaneldonuts er der tilsat 1½ tsk kanel.
I mine clementindonuts pillede jeg to clementiner, pillede stenene fra og blended clementinerne til saft (der blev ca 1 dl).

Clementin donuts


Rigtig god december til jer alle 

søndag den 22. november 2015

:-)

LAKSE SALAT


Til familie brunchen idag, serverede jeg denne helt vildt nemme og lækre laksesalat. 
Jeg har lavet den flere gange, men har aldrig taget nogle mål på hvor meget jeg smider i. Så her er opskriften i ca gram. Ellers er det jo bare med at prøve sig frem og huske at smage sig frem til det rigtige resultat

God fornøjelse :-)

250 gr røget laks
150 gr philadelphia original
1 dl creme fraiche 38%
lidt salt
dild

Hak laksen meget fint med en meget skarp kniv.
Rør laksen med philadelphia, cremefraiche, salt og dild.
Smør evt laksesalaten på små tapasbrød og pynt med en dildkvist.


CHOCOLATE CHIP CUPCAKE MED YOGHURT FROSTING


Idag havde vi inviteret familien til Christoffers fødselsdag. Dog en lidt forsinket fødselsdag, da Jørn har været på arbejde i Afrika. Vi startede ud med den helt store brunch med scrambled eggs, bacon, pølser, pålæg, frugt og lakse tapas. Til kaffen havde fødselsdagsbarnet bestilt cupcakes. Det blev bl.a. disse chocolate chip cupcakes med den cremede, søde og alligevel syrlige frosting, som er virkelig lækker på mange slags kager. Det er jo bare at prøve sig frem. Jeg har også brugt frostingen på en almindelig chokolade kage, hvilket fungerede ganske godt :-)

CUPCAKES:

120 gr mel
140 gr sukker
1½ tsk bagepulver
lidt salt
1 æg
40 gr smør
1½ dl mælk
korn af 1 vanillestang

Forvarm ovnene til 180 grader.
Bland mel, sukker, bagepulver, salt og smør sammen og pisk det, til det ligner revet ost.
Pisk æg, vanillekorn og mælk sammen og bland det med det tørre.
Fyld muffinsformene og bag dem midt i ovnen i 20-25 min.
Lad kagerne køle af.

FROSTING:

4 dl piskefløde
2 dl græsk yoghurt 10%
4 spsk flormelis
korn af 1 vanillestang

Pisk fløden let og tilsæt flormelis.
Pisk indtil det næsten er smør.
Tilsæt græsk yoghurt og vanillekorn.
Pisk kort med til det er godt blandet.

Sprøjt yoghurt frostingen på kagerne og pynt dem evt med tørret hindbær :-)



Det er meget vigtigt, at den græske yoghurt er 10 %, da light udgaven er mere vandet og vil medvirke til at frostingen falder sammen.

onsdag den 18. november 2015

KANELKAGE


Jeg er kommet ind i en travl periode på mit arbejde, hvor vi langer den ene julegave efter den anden, over disken. Butikken er pyntet op i bedste Imerco-jule-stil og julehumøret begynder så småt at anes.
Selvom det er lidt tidligt, set med mine øjne, så er det næsten uundgåeligt, når det emmer af jul hver dag.
Så hvad kunne være mere perfekt, end at tage en kage med til kollegaerne, der både dufter og smager af jul. En gansk simpel og enkel kanelkage med creme cheese og valnødder :-)

Opskriften svarer til en lille bradepande:

125 gr smeltet smør
400 gr sukker (ja....du læste rigtigt :-) )
ca 400 gr mel
4-5 tsk kanel
2 tsk natron
½ l mælk
75-100 gr philadelphia

Creme cheese:
200 gr smør
150 gr philadelphia (ikke light)
ca 200 gr flormelis
korn af 2 vanillestænger

Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk smør og sukker godt.
Pisk philadelphia deri.
Bland de tørre ingredienser og tilsæt dem skiftevis med mælken.
Kom dejen i en bradepande foret med bagepapir og bag kagen i 30-45 min, indtil den virker fast men blød.
Lad kagen køle af.

Pisk smør og philadelphia med vanillekorn.
Tilsæt flormelis lidt ad gangen indtil du har en cremet og ensartet creme.
Fordel cremen over den afkølede kage og pynt med valnøddekerner.