tirsdag den 27. oktober 2015

KRANIEBRUD


Halloween er med raske skridt på vej ind i de danske traditioner igen. Førhen kendt som allehelgensaften, men nu om dage under det amerikanske navn Halloween.
Spørgsmålet er så bare hvor amerikaniserede vi er ved at blive. Vi tager flere og flere amerikanske traditioner til os, såsom Halloween og Valentinsdag.
Nogle dyrker disse traditioner mere end andre. I vores familie, gør vi kun en lille smule til Halloween, for børnenes skyld.
Der skæres græskarlygter og så en smule uhyggeligt pynt indenfor.

Men i forbindelse med Halloween kan jeg også have det lidt sjovt i køkkenet, Her til aften fik vi KRANIEBRUD :-) Bedre kendt som fyldt peberfrugt :-)

Ganske simpelt: Skær de traditionelle græskar ansigter i peberfrugten, fyld dem og bag dem.

Børnene syntes faktisk det var ret fedt, at spise græskarhjerner :-)


Det står en helt frit for hvad man fylder i peberfrugterne. I aften lavede jeg fyld af kogte ris, skinkestrimler, løg, timian, tomatpuré og revet parmesan. så en smut i ovnen ved 200 grader i 15-20 min. Dertil friske grøntsager. Nem, lækker og sund aftensmad på 30 min :-)

Glædelig Halloween
:-)