mandag den 9. juni 2014

COOKIES MED TRANEBÆR OG HVID CHOKOLADE


Nøøøj, de her cookies er virkelig super lækre. Jeg har en svaghed for tranebær, så jeg tøver slet ikke med at gi' portionen en smule mere :-) De er sprøde, lækre og så er harmonien mellem tranebær og hvid chokolade bare helt fantastisk.

140 gr tranebær, 100 gr sukker, 90 gr blødt smør, 1 æg, 1/4 dl mælk, ½ tsk bagepulver, 140 gr mel, ½ tsk vanillesukker, 1 knivspids salt, 100 gr grofthakket hvid chokolade.

Rør smør og sukker godt i røremaskinen. Tilsæt æg og mælk. Tilsæt vanillesukker, mel, bagepulver og salt.
Vend til sidst tranebær og hakket chokolade i.
Fordel dejen i små klatter på den bageplade med bagepapir med en teske. dejen glider slev ud under bagning. 
Bag dem ved 190 grader i 13-15 min, til de virker sprøde og gyldne

Lad dem afkøle  :-) 


HINDBÆR PANNA COTTA TÆRTE


Vi holdte Daniel's 15 års fødselsdag igår. Jeg havde leget lidt i køkkenet og var noget spændt på resultatet af desserten. Jeg havde fundet en opskrift, men typisk mig....så kan jeg ikke holde mig til opskrifter. Jeg legede mig frem og resultatet var fantastisk :-)
Opskriften giver to tærter:

24 digestive kiks, 150 gr smør, 2 tsk sukker, chokoladefolie (kageplastik)

Kom kiks, smør og sukker i røremaskinen. Rør til kiksene er godt smuldret og smørret fordelt godt. Sæt chokoladefolie rundt i kanten på springformen, så den holder alt fyldet på plads. Fordel kiksene i springformen og pres blandingen godt ned i bunden.

10 blade husblas, ½ l piskefløde, 1 l A38 med hindbær, 200 gr hindbær, 1 vanillestang, 2 håndfulde sukker, 

Kog hindbær med sukker og korn af vanillestang samt de flækkede vanillestænger. Læg husblas i blød i koldt vand. Bring fløden i kog. Tag fløden af varmen. Kram vandet fra husblas og smelt husblas i den varme fløde. Sigt den kogte hindbær. Bland fløden med A38 og hindbærsaften. Hæld blandingen i springformen og stil den på køl mindst 4 timer. Tærten kan med fordel laves dagen før.


Her har jeg pyntet med revet chokolade og sigtet, frysetørret hindbær. Man kan også pynte med friske hindbær....men jeg kunne desværre ikke finde nogen hos købmanden 


onsdag den 4. juni 2014

FLØDEBOLLER A LA SUMMERBIRD


I morgen til Far´s Dag, skal børnenes far forkæles med en lille lækker dessert :-)
I denne variation har jeg brugt frysetørret brombær. Men det kan sagtens skiftes ud med enten lakridspulver, mokka, chili, andre frysetørret bær eller et frisk jordbær i midten...eller bare som en helt alm flødebolle uden nogen form for dikke dar :-)
Opskriften giver ca 25 stk



400 gr marcipan, 200 gr sukker, 25 gr glukosesirup, 80 gr vand, 1 dl past. æggehvider, 25-30 gr sigtet frysetørret brombær, 250-300 gr overtrækschokolade

Skær marcipan i ½ cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem 8 min i en 200 grader varm ovn. Stil dem til afkøling.
Kog sukker, glukose og vand til det er 116 grader varmt eller til det er gyldent i kanten. Imens piskes æggehviderne stive. Pisk den varme sukkerlage i æggemassen lige efter det er taget af komfuret. Hæld i en tynd stråle. Pisk ved højeste hastighed i nogle minutter indtil guffen er blank og meget fast. Sigt de frysetørrede brombær i massen og pisk endnu et minut eller to.
Fyld guffen i en sprøjtepose og sprøjt toppe på de afkølede marcipanbunde. Stil flødebollerne i køleskabet en times tid, så de kan sætte sig.
Smelt chokoladen over vandbad. Pensl chokoladen på flødebollerne eller brug en kniv til at fordele chokoladen fint rundt. Drys evt flødebollerne med den slags fyld du har inden i eller med hvad man nu lige har lyst til.

ADVARSEL: Ha' tålmodighed :-)



FISH AND CHIPS MED AVOKADO-MAYO


Kan bestemt ikke prale med, at jeg har smagt de rigtige Fish and chips i England. Men jeg vil rigtig gerne....det må jeg have til gode :-)
Men her er min version : 

FRITTER:
5 store bagekartofler, olivenolie, salt

Skyl kartoflerne og skær dem til fritter. Vend dem i olien og salt. Bag dem i en 220 grader varm ovn i 40-50 min.

MAYO:
4 modne avokadoer, 3 spsk olivenolie, 5 spsk citronsaft, salt, revet peberrod efter smag

Mos avokadoen med en gaffel og bland olie, citron, salt og peberrod i. Smag til.

FISK:
500-700 gr lyssej, salt, mel, 2 piskede æg, 4 dl knuste cornflakes, 4 tsk salt, 4 tsk paprika

Skær fisken i grove stykker. Vend dem i mel, derefter i æg og til sidst i cornflakes blandet med salt og paprika. Læg fisken på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen 15 min ved 220 grader

TILBEHØR:
Idag fik vi en frisk sommersalat dertil og en hvidløgsmayo (Miraclevip blandet med lidt mayonnaise og hvidløg)

tirsdag den 3. juni 2014

KYLLINGE-DELLER MED ÆBLESALAT OG GRØNTSAGS-SPAGHETTI


En utrolig mættende og sund menu.....og ungerne elsker den :-)
Æblesalaten går også utolig godt til mange andre slags kød.

KYLLINGE-DELLER:

500 gr hakket kylligekød, 2 spsk revet parmesan, 1 løg, 1 fed hvidløg, 1 tsk paprika, 1 tsk oregano, ½ tsk peber, ½-1 tsk tørret chili, 1 æg, sesam

Riv løg og bland det med alle de andre ingredienser. Form til små frikadeller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Drys med sesam. bag dem i ovnen ved 200 grader i 30-35 min.

GRØNTSAGS-SPAGHETTI:

1-2 squash, valnøddeolie, salt

Riv squash i spaghettistrimler på mandolinjern. Vend spaghettien med lidt valnøddeolie og salt.

ÆBLESALAT:

3 æbler i tern, 1 bøtte Skyr med honning, sennep og dild

Vend æblerne med skyr....og velbekomme :-)



onsdag den 28. maj 2014

BØRNE VENLIG LAGKAGE


Vores venner skulle bruge en kage til deres søns 6 års fødselsdag.
Mikkel er VILD med lagkage, bananer og fodbold!!!
Derfor kunne det ikke være mere rigtigt, at han skulle ha en bananlagkage pyntet som en fodboldbane.

Men kender I ikke det? Man har idéen til hvordan kagen skal se ud......og alligevel ender resultatet SLET IKKE som man regnede med :-( Må nok indrømme, at dette er IKKE min bedste kreation. 
Men tror ikke at en 6 årig er den værste kritiker :-)

Jeg bagte en chokoladekage, som jeg flækkede i to. Imellem lagde jeg skiver af banan og flødeskum blandet med knuste "rutebiler". Jeg smurte lagkagen op med flødeskum, dryssede grønt kokosmel på som græs og satte TOMS Orangegrene rundt om på kanten. En lille fodbold ud af fondant sat på midten af banen....og så er der kage :-)

Tillykke med fødselsdagen Mikkel :-) Håber du får en helt fantastisk dag :-)

søndag den 18. maj 2014

MINI DONUTS:


Jeg fik et nyt legetøj igår, og det skal selvfølgelig afprøves hurtigst muligt :-)
Jeg fik en Mini Donut Maker af min kæreste og straks lavede jeg lige to slags. Donuts med kokos og Donuts med frysetørret jordbær.



Her er grundopskriften på dejen, og så kan man jo altid tilsætte, hvad man nu lige har lyst til. Om det er kokos, citronskal, frysetørret bær, lakridspulver, kakao mm.

4 dl mel, 1 dl sukker, 2 tsk bagepulver, 1 tsk salt, 1 dl mælk, 2 piskede æg, 1 spsk smeltet smør

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Bland de øvrige ingredienser i til dejen bliver jævn.
Fyld formene i DonutMakeren til lidt over halvvejs. Bag dem i ca 3 min til de har fået en fin gylden farve.

De er super lækre og luftige.....og så er de altså bare mindre fede, end dem vi steger i olie :-)

God fornøjelse og god appetit :-)