BLOMME MARMELADE
Åååhhhh.....hvor lækkert er det ikke lige, at blive tilbudt en kæmpe portion blommer :-)
Både kæresten og alle børnene har været optaget idag af forskellige projekter og legeaftaler, og jeg har en velfortjent friweekend fra arbejdet.....
Så det var oplagt at gå i køkkenet og lave noget lækkert ud af alle de søde og saftige blommer :-)
Nu mangler vi bare en gang nybagte boller til marmeladen, så kan det vist ikke blive en bedre lørdag :-)
Portionen giver ca 4 l. marmelade, Det lyder af meget, men så har vi til RIGTIG lang tid og evt et glas eller to af gi´væk :-)
3 kg blommer
2 dl vand
1200 gr sukker
1 brev rød melantin (25 gr)
Skold glas og skyl med Atamon.
Skyl blommer og fjern stenene.
Kog blommer med vandet i 10-15 min.
Rør 1 kg sukker i (200 gr gemmes) og kog i 10 min.
Bland melantin med resten af sukkeret og kom det i gryden.
Kog yderligere 2 min under omrøring.
Blend evt. med en stavblender.
Hæld den varme marmelade på glas og luk godt med det sammen.
Jeg opbevarer altid mine uåbnede glas ude i garagen, hvor der er mørkt og køligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar