ÆBLEKAGE MED KANEL OG MARCIPAN
Lige bugner haverne af æbler, og det skal selvfølgelig udnyttes. Igår gik jeg bage-amok og heldigvis har vi et par gode venner, der kom til aftenskaffe og hjalp os af med noget af alt den kage jeg fik bagt.
Nu er jeg så blevet tilbudt endnu flere æbler fra min genbo....så nu må jeg i tænkeboks og finde på flere lækre til, som æblerne skal bruges til :-)
Opskriften svarer til en springform:
3 æg
200 gr sukker
100 gr revet marcipan
Korn af en vanillestang
175 gr blødt smør
250 gr hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk kardemomme
2 tsk kanel
½ tsk salt
ca 4 skrællede æbler skåret i både
- Forvarm ovnen til 170 grader på varmluft
- Pisk æg, sukker og vaniljekorn sammen
- Pisk marcipanen og det bløde smør i blandingen
- Bland mel, bagepulver, kardemomme, kanel og salt i en skål
- Bland de to skåles indhold sammen
- Smør springformen med smør og hæld dejen i formen
- Pres æblebådene ned i dejen
- Bag kagen i ca. 40-45 minutter
Server kagen med flødeskum eller creme fraiche.
Så kan efteråret bare komme an :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar