lørdag den 12. november 2016

ITALIENSK GRYDEBRØD


Nyder en tiltrængt og velfortjent weekend uden job. Ganske få aftaler er lavet. Planer om pebernøddebagning, afslapning og overflod af hygge med børnene.
Men for at starte weekenden igang med manér, så smed jeg en dej sammen igår, som har stået og hævet i køleskabet natten over. Så nu er der friskbagt grydebrød til morgenmad :-)

God morgen og god weekend :-)

10 gr gær
1 spsk salt
1 spsk honning
5 dl koldt vand
600-700 gr Tipo 00 mel (kan fx købes i MENY)
1 håndfuld solsikkekerner

Smuldr gær i en skål.
Rør det ud sammen med salt og honning.
Hæld vandet deri og rør til gæren er helt opløst.
Tilsæt melet lidt efter lidt.
Der skal røres godt og længe, så jeg anbefaler af der røres i røremaskine eller med håndmixer med dejkroge.
Dejen må gerne være lidt klistret.
Læg dejen i en skål dækket med husholdningsfilm og lad den hæve i køleskabet 12 timer - gerne mere.
Tænd ovnen på 250 grader og sæt en støbejernsgryde derind.
Lad den varme helt igennem ( ca 30-40 min ).
Tag gryden ud og fordel solsikkekerner i bunden på den varme gryde.
Hæld dejen over i gryden.
Læg låg på og bag i 30 min.
Sæt temp. ned til 225 grader og tag låget af.
Drys med lidt mel på brødet og bag videre 20-25 min.
Tag gryden ud og vip brødet ud på en rist til afkøling.
Brødet er dejlig svampet med en fantastisk sprød skorpe. Rigtig lækkert på morgenbordet, men det er også super lækkert til tapas, hvor det dyppes i olivenolie og flagesalt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar