KANELKAGE
Jeg er kommet ind i en travl periode på mit arbejde, hvor vi langer den ene julegave efter den anden, over disken. Butikken er pyntet op i bedste Imerco-jule-stil og julehumøret begynder så småt at anes.
Selvom det er lidt tidligt, set med mine øjne, så er det næsten uundgåeligt, når det emmer af jul hver dag.
Så hvad kunne være mere perfekt, end at tage en kage med til kollegaerne, der både dufter og smager af jul. En gansk simpel og enkel kanelkage med creme cheese og valnødder :-)
Opskriften svarer til en lille bradepande:
125 gr smeltet smør
400 gr sukker (ja....du læste rigtigt :-) )
ca 400 gr mel
4-5 tsk kanel
2 tsk natron
½ l mælk
75-100 gr philadelphia
Creme cheese:
200 gr smør
150 gr philadelphia (ikke light)
ca 200 gr flormelis
korn af 2 vanillestænger
Tænd ovnen på 200 grader.
Pisk smør og sukker godt.
Pisk philadelphia deri.
Bland de tørre ingredienser og tilsæt dem skiftevis med mælken.
Kom dejen i en bradepande foret med bagepapir og bag kagen i 30-45 min, indtil den virker fast men blød.
Lad kagen køle af.
Pisk smør og philadelphia med vanillekorn.
Tilsæt flormelis lidt ad gangen indtil du har en cremet og ensartet creme.
Fordel cremen over den afkølede kage og pynt med valnøddekerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar