søndag den 1. februar 2015

FASTELAVNSBOLLER MED JORDBÆRSKUM


Nogle dage skal man bare holde sig langt fra køkkenet...og idag var netop en af de dage. Mine vandbakkelser mislykkedes første gang. Min vanillecreme blev for tynd og da jeg piskede fløde, tabte jeg skålen, så hele køkkenet var "malet" i flødeskum.
Men børnene var blevet lovet fastelavnsboller, så med mit stædige jeg, fortsatte kampen om de perfekte vandbakkelse fastelavnsboller.
Vanillecremen blev droppet og i stedet blev de fyldt med jordbærskum. 
Håber I får en bedre dag i køkkenet, end jeg gjorde :-) Men de smagte himmelsk :-)


Opskriften giver ca 15 vandbakkelser, alt efter størelse :-)

2½ dl vand
100 gr smør
150-200 gr mel
3 æg
1/4 l piskefløde
ca 5-6 spsk jordbærmarmelade

Bring vand og smør i kog.
Tilsæt melet lidt ad gangen under omrøring.
Tag gryden af varmen og lad det køle af ca 5-10 min.
Pisk æggene i ét ad gangen.
Dejen skal være en tyk cremet masse der kan holde faconen.
Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud til boller på en bageplade med bagepapir.
Bag vandbakkelserne ved 200 grader i ca 25 min. (IKKE VARMLUFT!!!)
Vandbakkelserne er færdige når de er gyldenbrune. Tag evt en enkelt bolle ud af ovnen. Falder den sammen, er de ikke færdige.
Lad vandbakkelserne køle af. 
Pisk fløde til en stiv flødeskum. 
Pisk marmeladen deri.
Fyld cremen i en sprøjtepose.
Flæk vandbakkelserne og fyld cremen deri.
Sigt evt med flormelis inden servering :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar