søndag den 3. august 2014

NEM ITALIENSK MIDDAG

Gode venner og nem lækker mad....så bliver det bare ikke bedre  :-)
Forleden aften havde vi nogle gode venner på besøg. Jeg ville servere noget lækkert, men gad ikke stå i køkkenet det meste af dagen. 
Jeg serverede Bruchetta , som er en Italiensk hapser, der består at grillet brød med olivenolie, salt og hakket tomater.
Derefter fik vi en super lækker kartoffelpizza bagt på en grov bund. Sprød og lækker  :-)

BRUCHETTA:


1 Ciabattabrød
lidt god olivenolie
groft salt
5 tomater
1 rødløg
3 fed hvidløg
en håndfuld frisk basilikum

Skær tomaterne i både og kasser det våde. Hak tomat kødet fint.
Hak rødløget fint, pres hvidløget og snit basilikum fint. Bland det hele i en skål med en spsk olivenolie.
Skær ciabattabrødet i tykkeskiver. Rist dem i ovnen til de er let sprøde og let gyldne.
Tag dem ud af ovnen og pensl den ene side med olivenolie og drys med groft salt.
Læg en stor spsk tomatfyld på hvert brød og server. 


KARTOFFELPIZZA


25 gr gær
1 2/3 dl lunkent vand
1 tsk salt
½ tsk sukker
2 spsk olie
100 gr fuldkornshvedemel
ca 125 gr hvedemel.

Opløs gær i vand. Tilsæt salt, sukker og olie. Tilsæt fuldkornshvedemel.
Tilsæt hvedemel lidt ad gangen.
Stil dejen til hævning ½ time.

2 fed hvidløg
½ dl olivenolie
1 bagekartoffel
2-3 spsk hjemmelavet ketchup (opskriften finder du her på bloggen)
250 gr bøffelmozzarella
groft salt
frisk oregano

Pres hvidløg ud i olien og rør rundt. Skræl kartoffel og skær i papirstynde skiver. Læg kartoflerne i hvidløgsolien og bland det godt.
Smør hjemmelavet ketchup ud på de udrullede pizzabunde.
Fordel skiver af bøffelmozzarella på pizzaen. 
Fordel kartoffelskiverne ovenpå og drys med groft salt.

Bag pizzaerne 10-15 min ved 210 grader 
Skær pizzaen ud og fordel friske basilikumblade på pizzaen inden servering.

BUON APPETITO

:-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar