JORDBÆRKOLDSKÅL MED HJEMMEBAGTE KAMMERJUNKERE
Sommer og sol = Koldskål :-)
Koldskål er noget af det nemmeste at lave, og så tager det ikke ret mange minutter.
KAMMERJUNKERE:
2 æg, 150 gr sukker, 50 gr smeltet, afkølet smør, 300 gr hvedemel, 1 tsk bagepulver, 1 knsp salt
Pisk æg og sukker sammen i ca 4 min. Tilsæt det smeltede afkølede smør. Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen. Ælt dejen sammen og stil den i køleskabet 1 time.
Del dejen i tre portioner og tril dem til stænger (ca 35 cm). Læg stængerne på en bageplade med bagepapir og forbag dem midt i ovnen ved 175 grader i ca 25 min.
Stil pladen på en rist og lad stængerne køle af 1-2 min inden de skæres i ½ cm tykke skiver. Læg dem tilbage på bagepladen og bag dem færdig i ca 15 min.
JORDBÆRKOLDSKÅL:
4 past. æggeblommer, 6 spsk sukker, korn af 2 vanillestænger, 1 l kærnemælk, 1 l ylette, 1 bakke jordbær
Pisk æggeblommer, sukker og vanillekorn lyst og luftigt. Tilsæt kærnemælk og ylette. Rens og skyl jordbær. Blend jordbær og vend det i koldskålen.
Jordbær kan udlades og evt, erstattes med 3 spsk citronsaft. Bananstykker kan også anbefales i koldskål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar