SYNDIG CHOKOLADEKAGE
Som overskriften lyder, så er det en syndig og klistret chokoladekage, der egner sig særdeles godt som dessert, serveret evt med en god vanilleis eller frisk frugt. Den er så fyldig i chokoladesmagen og så er det en melt-in-your-mouth-cake :-)
Svarer til en springform á 26 cm:
200 gr god mørk kvalitet chokolade ( jeg bruger Weinrichs 1895)
200 gr smør
250 gr sukker
5 æg, let pisket med en gaffel
1 spsk mel
Smelt smør i en gryde.
Tilsæt det hakkede chokolade og rør indtil chokoladen er smeltet.
Tage gryden af varmen og lad det køle lidt af.
Tilsæt æggene lidt ad gangen under omrøring. Brug ikke en røremaskine eller håndmixer. Denne kage har bedst af at blive rørt med håndkraft :-)
Vend til sidst mel i.
Hæld dejen i en springfor foret med bagepapir og bag kagen ved 180 grader varmluft i 22-25 min.
Den skal ikke være flydende i midten, men den skal "bævre" lidt, når du ryster springformen.
Køl kagen af . Lad den evt stå tildækket natten over i køleskabet.